slider2

Vi kører en undervisning på sådan et plan, hvor alle kan være med.

sliderAS5

Du er velkommen i vores åbningstider til et uforpligtende møde.

sliderAS4

Vi kører en undervisning på sådan et plan, hvor alle kan være med.

slider

Du er velkommen i vores åbningstider til et uforpligtende møde.

sliderAS1

Vi kører en undervisning på sådan et plan, hvor alle kan være med.

sliderAS2

Du er velkommen i vores åbningstider til et uforpligtende møde.

sliderAS3

Vi kører en undervisning på sådan plan, hvor alle kan være med.

Kontrolstof

Bremser:
Driftsbremse (fodbremse): Består af 2 uafhængigt af hinanden virkende bremsekredse. Hvis en kreds svigter (bliver utæt), virker den anden fortsat, men nu som: Nødbremse. Ulovligt at fortsætte kørsel.
Tegn på at en bremsekreds er svigtet: Bremsepedal kan trædes for langt ned mod bunden. Rød advarselslampe lyser. For lidt væske i væskebeholder.

Krav til væskestand i væskebeholder: Mellem minimum- og maksimummærke.
Krav til bremsepedal: Må normalt kunne trædes så langt ned mod bunden som fabrikken har fastsat, skal føles fast uanset hvor hurtigt og hvor hårdt man træder og der skal være lidt, ca. 1 cm. frigang i topstilling.
Parkeringsbremse (håndbremse): Skal være mekanisk, skal virke på 2 hjul, skal kunne stå i tilspændt stand og skal kunne holde bilen på (18 procent) hældende vej.

Vakuumforstærker kontrolleres ved at træde nogle gange på bremsepedalen med standset motor. Derefter startes motoren og pedalen skal synke lidt ned mod bunden (til max halvvejs).

ABS-funktionen:
Hvis ABS-funktionen svigter, vil man på de fleste biler kunne bremse normalt, dog med risiko for at hjulene blokerer. Svigt tilkendes som regel ved en gul kontrollampe, og man skal søge værksted for at få konstateret hvor fejlen ligger.

Styreapparat:
Kontrol af servostyring: Kør frem med lav fart og drej rattet til den ene yderstilling og derefter til den anden yderstilling. Der må ikke være støj og rattet må ikke føles tungt eller ujævnt at dreje.
Tegn på fejl: Hvis der er støj og rattet er tungt eller vanskelligt at dreje, kan der 1: Mangle væske i væskebeholderen – altså er systemet utæt. Væskestand skal være mellem minimum- og maksimummærket. 2: Drivrem (kilerem) er slidt/slap eller knækket. I begge tilfælde er det ulovligt at køre videre.
Kontrol af ratslør: Der må ikke være ratslør på nyere biler. Hjulene skal følge rattets bevægelser. Kan kontrolleres ved at stille sig i døråbningen og se på venstre forhjul, mens rattet drejes. Motoren skal være startet

Lygter:
Kontrollér at alle pærer lyser. At pærerne er sat rigtig i forlygterne. (Kontrolleres på lys/mørkegrænsen)
Kontrol af nærlys: (at det ikke blænder/står for højt): Stil dig foran en af nærlyslygterne, hvor de er tændt. Sæt en finger på buksebenet, hvor overkanten af lyskeglen rammer. Hold fingeren dér mens du går 10 m. væk fra bilen. Lyset skal være faldet 10 cm. i forhold til din finger.

Kontrol af stoplys: Stoplygterne skal lyse væsentlig kraftigere end baglyslygterne. Bak op til en mur eller få en hjælper til at træde på bremsepedalen.

Kontrol af blinklys: Skal lyse gult og kunne ses i stærk sollys. Skal blinke med et interval på 60 – 120 gange i minuttet. Alle blinklyslygter skal kunne tændes på én kontakt. (Havariblink)

Kontrol af nummerpladelys: Skal kunne oplyse nummerpladen så den kan læses 20 m. væk.
Kontrollér at lygter i lygtepar har ens farve, form og lysstyrke.

Dæk:
Dækmønsteret skal være mindst 1,6 mm.
Kontrol af dækmønster: I bunden af dækmønsteret er der flere steder små forhøjninger (slidindikatorer) der er nøjagtig 1,6 mm. Høje. Når noget af hovedmønsteret er nedslidt til disse indikatorer, skal dækket skiftes.

Hvis dækkene er retningsbestemte, skal de monteres i pilens retning. Dækkene skal være af samme type/slags på alle hjul. Dæktrykket skal være som anført i bilens instruktionsbog eller følg dækfabrikantens anvisninger..

Støddæmpere:
Kontrol af støddæmpere: Vi trykker skærmene ned nogle gange lige over hjulene med flade hænder. Når vi ophører med at trykke, skal bilen ’falde til ro’ med det samme. (Hvis den bliver med at ’gynge’, er støddæmperne slidt.)

Motor og udstødning:
Motoren må ikke forurene (udsivning af olie)
Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.

Udstødningssystemet skal være tæt og side fast i bøjler og stropper.
Kontrol af motoroliestand: Tag målepinden op. Tør den af. Sæt den på plads igen. Tag den op på ny og aflæs nu hvor olien ’står’ på målepinden. (Olien skal være mellem minimum- og maksimummærket)

Andet:
Kendskab til kontrollamper i instrumentpanel.
Pedalgummi skal være skridsikkert.
Hornet skal have en klar konstant tone.

Kontrol af kølevæske: Væskestand skal være mellem minimum- og maksimummærket.
Kontrol af sprinklervæske: Kig i beholderen. (På nogle biler er der en kontrollampe der lyser, hvis der mangler væske)